Skip to main content
Screening

PREPRED (PREeclampsia PREvention in Denmark) er et nationalt projekt, som har til formål at indføre en forbedret screening for svangerskabsforgiftning på alle fødeafdelinger i Danmark.

Screeningen indføres løbende med start i september 2025. Se en liste over opstartstidspunkter her.

Implementeringen af screening for svangerskabsforgiftning sker på baggrund af resultaterne fra et dansk studie (PRESIDE-studiet) med deltagelse af knap 9.000 gravide kvinder. PRESIDE (PREeclampsia Screening in DEnmark) studiet viste, at det er muligt at identificere ca. 75% af de kvinder, som er i høj risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning. Screeningen gør det muligt at starte forebyggende behandling i første trimester og dermed reducere forekomsten af svangerskabsforgiftning. 

 

Teamet bag PREPRED består af læger og statistikere, som har specialiseret sig inden for forebyggelse af svangerskabsforgiftning (se teamet her).

PREPRED-gruppen har en målsætning om at forbedre forebyggelsen af præeklampsi i Danmark, med det formål at reducere både forekomsten af præeklampsi og antallet af for tidlige fødsler forårsaget af tilstanden. 

PREPRED-projektet

Charlotte Ekelund, overlæge, ph.d.,
Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Rigshospitalet
Line Rode, overlæge ph.d.,
Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet
Iben Riishede, læge, ph.d.,
Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Rigshospitalet